Grækenland-Spanien – Middelhavet, sep-okt 2014

Vi sejlede i Odysseus fodspor, i det Ioniske hav, læste om hans rejse imens vi passerede ithaka, den sagnomspundne by. Vi havde et klart formål med rejsen. Ombord havde vi det trawl vi havde overtaget fra mandskabet på Nordkaperen. Vi skulle kortlægge plastikforureningen fra Grækenland i øst til Spanien i vest. Det skete ikke uden dramatik. Skibet var præget af at det trængte til nye sejl efter den første jordomsejling og da vi kom til Spanien havde vi et flænset storsejl og i det hele taget en sejlgarderobe der skulle udskiftes. Togtet var fyldt med højt humør og så betyder et flænset sejl ikke det store. Prøverne kom i hus og skulle hjem til analyse på Roskilde universitet, der også havde sendt et par udvekslingsstuderende med ombord. De fik en stor sejladsoplevelse!

Categories:

Tags:

Comments are closed