Sint Marteen-Bermuda-Sint Marteen 2015

Sint Marteen-Bermuda-Sint Marteen – Caribien, april 2015

En fantastisk sørejse ind i den forjættede Bermuda-trekant, ind i den store plastiksuppe der samler sig her i Nordatlanten, med forskere ombord om med trawl ude de fleste dage for at teste mængderne af mikroplastik. Vi havde faktisk en ud af kroppen – og skibet – oplevelse lige øst for Bermuda. Vi lå i kraftigt regnvejr og elendig sigt og pludselig siger styrkvinden, at hvad pokker sker der med kompasset – og det er aldrig sket før eller siden- kompasnålen susede rundt og først blev det mødt med kvikke spøgefulde bemærkninger, men snart gik alvoren op for alle ombord. Både kompas og de øvrige navigationsinstrumenter gik i selvsving og først efter en rum tid var vi tilbage på normalen og til at skulle gætte os til hvor vi nu befandt os ud fra fart, kurs og afdrift. Velkommen til Bermuda! Vi fandt øgruppen og plastiksuppen. 

Categories: